Skovene på Lundsgaard Gods er på 250 hektar og er delt i 6 skove. Der er offentlig adgang til skovene.

Holmeskov, Tværbæks Lodning og Storskoven ligger umiddelbart rundt om hovedgården. Ladbyskoven, Tvinde Skov og Overkærby Skov ligger i det omliggende landskab som efterladenskaber fra udskiftningen i forbindelse med landbrugreformerne.

Størstedelen er ren produktionsskov og en mindre del er eng, mose, overdrev og veje. Lundsgaard skoven er overvejende løvtræ, hvor størstedelen er bøg og eg.

Hos Lundsgaard Gods tilbydes løvtræsflis fra egen skov, som vi selv bruger til bæredygtig CO2 neutral energikilde for at opvarme Anexet og andre bygninger.

Når vi fælder træerne i skoven, bruges det bedste af træet til fx finér, møbler  og bygningstræ. Den resterende del laves til brænde/flis.

Resterne af grene fra toppen lægges ved jorden ved siden af den tilbageblevne stub for at opretholde mikroklimaet i skovbunden.

 

Hos Lundsgaard Gods produceres to forskellige typer brænde: bøg og blandet løv. 

Brændet er ikke klar til brug ved levering men skal tørre til den næstkommende vinter. Brændet er ikke savet/kløvet ved levering.  

Flis og brænde afhentes på Lundsgaard Gods.

Bestilling, afhentning og betaling af flis og brænde kan ske efter aftale med Rudolf på rudolf@lundsgaardgods.dk eller telefon +45 20 32 10 96 hverdage mellem kl. 8.00 – 16.00.

Vi bruger cookies for at sørge for, at siden fungerer korrekt. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.