Traditionelt stammer Lundsgaards indtægter fra land- og skovbrug, men i takt med den industrielle udvikling inden for disse to erhverv, stod godset tilbage med en masse utidssvarende bygninger, der enten skulle rives ned, eller finde andet formål.
I starten af 2014 – og med en 50/50 Realdania finansiering – påbegyndtes renoveringen af den gamle kostald, der havde stået tom siden 1968. D. 23/6 2015 blev Kulturhus Anexet indviet af daværende Kulturminister Marianne Jelved, og i 2016 modtog ombygningen af de 1800 m2 Bevaringsprisen fra Kerteminde Kommune.