møder & konferencer

møder & konferencer i storslåede omgivelser

På Lundsgaard Gods har vi fantastiske rammer til alt fra topprofessionelle og meget store konferencer til mindre bestyrelses- eller årsmøder. Fra teambuilding og firmaarrangementer til et væld af forskellige andre events.

Med vores totalrenoverede lokaler Anexet og Rustikken, den hyggelige Høstgildesal, den gamle Karlestue eller vores badehotel, har vi mange unikke bud på lokaler til dit næste arrangement.

Uanset hvilken vej I vælger, får I mere end bare et lokale. På Lundsgaard Gods får I adgang til både funktionelle faciliteter og smukke omgivelser, der gør mødedagen til noget særligt.

Derudover ligger alle lokalerne midt i 250 hektar privat skov. Her kan I tage en pause på skovstierne og måske spotte dådyr, fasaner eller en rovfugl over trætoppene.

Som en særlig mulighed kan I vælge at lægge en del af dagen ud i skoven og følge Digterruten, hvor I gennem lyd og fortælling kommer tæt på forfatter Agnes Henningsens liv og opvækst på godset, eller I kan tilkøbe en rundvisning ved godsejer Rudolf Iuel og høre om godsets historie. 

praktisk information og priser

Her får du et hurtigt overblik over vores mødepakker og priser.

Alle mødepakker inkluderer let morgenmad, isvand hele dagen, frokost inkl. en øl eller sodavand, AV-udstyr, WiFi og gratis parkering. Ved de længere møder suppleres med kaffe og kage, 2-retters middag og overnatning på badehotellet inkl. morgenmad.

Halvdagsmøde

kl 8.00 - 12.00
Fra 595 kr
  •  

Dagsmøde

kl. 8.00 - 16.00
Fra 795 kr
  •  

Heldagsmøde

kl. 08.00 - 21.00
Fra 1.495 kr
  •  

Døgnmøde

kl. 08.00 - 21.00 & kl. 08.00 - 12.00
Fra 2.895 kr
  •  

Ingen virksomheder er ens

Vi hjælper gerne med at sammensætte et mødeforløb, der passer til jer. Måske har I brug for overnatning, ekstra pauser, kulturelt indhold eller noget helt fjerde. Vores lokaler har hver deres karakter og kan tilpasses både program, gruppestørrelse og formål. Her er plads til at tænke stort, tale fortroligt eller samle mange, og vi hjælper gerne med at få både det praktiske og indholdet til at gå op.

Vores lokaler

Vi anbefaler lokale ud fra antallet af deltagere, og et passende lokale er inkluderet i mødeprisen. Ønsker I et større lokale end det anbefalede, tillægges en merpris for lokaleleje.

– Op til 12 deltagere: Karlestuen
– Op til 60 deltagere: Høstgildesalen
– Fra 60 deltagere: Anexet eller Rustikken

Bemærk: Møder afregnes som minimum for 10 deltagere, også ved færre deltagere.

Anexet

Anexet med den markante trappe og galleriet på førstesalen byder på  flere niveauer og lange kig, hvor arkitekturen er en aktiv del af oplevelsen.

Max kapacitet: 400 personer

rustikken

Rustikken med håndlagt klodsgulv, fritlagte bjælker og behagelig akustik lader historien leve videre i et lokale, der både bærer fortiden og peger fremad.

Max kapacitet: 500 personer

høstgildesalen

Høstgildesalen er et stemningsfuldt lokale med rå trægulve, høje paneler og lys fra begge sider – velegnet til mindre møder og hyggelige selskaber.

Max kapacitet: 100 personer

karlestuen

Karlestuen er et autentisk og karakterfuldt lokale med en varm og hyggelig atmosfære, der indbyder til ro og gode samtaler.

Max kapacitet: 12 personer

særlige rammer

galleriet

Galleriet med ovenlys, de fritlagte bjælker og den åbne planløsning byder på et langstrakt og fleksibelt lokale, hvor lysindfaldet er en aktiv del af oplevelsen.

Kapacitet

badehotellet

Lej hele badehotellet, når I vil samle teamet over mere end én dag. Her kan I bo under samme tag og lade mødet fortsætte uforstyrret – uden at skulle tænke på transport eller logistik.

Kapacitet

café agnes

Café Agnes er oplagt til seminarer, workshops og forløb, hvor mad og samarbejde indgår naturligt i programmet – kokkeskole eller fælles madlavning. Et fleksibelt og uformelt alternativ til det klassiske mødelokale.

Kapacitet

café frits

Café Frits danner rammen om de mindre erhvervssamlinger, hvor relationer er i centrum. Oplagt til morgenmøder, frokostarrangementer eller mindre receptioner med servering og personale inkluderet.

Kapacitet