koncerter på lundsgaard gods
musik på Lundsgaard Gods
Musikken har en lang historie på Lundsgaard Gods. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev der inviteret til koncerter, teater og kunstneriske sammenkomster på godset. I dag har musikken igen en central plads på Lundsgaard.
I løbet af året danner primært Anexet og Rustikken ramme om koncerter, kammermusikfestivaler, akademier for unge musikere og en række andre musikalske projekter.
Her mødes professionelle musikere, unge talenter og publikum på tværs af genrer og generationer.
Programmet bevæger sig mellem jazz, klassisk musik, verdensmusik og bredere rytmiske genrer, og vi giver også plads til projekter, der krydser de vante genregrænser. Det betyder, at man både kan møde etablerede kunstnere og musikere, man måske endnu ikke kender.
Vi vil gerne skabe et levende og ambitiøst musikliv på Fyn og bringe musik til området, som publikum ellers ofte skal til de større byer for at opleve.
Samtidig giver de historiske bygninger mulighed for andet end den traditionelle koncert. Her kan musikere arbejde, øve, indspille og udvikle nye projekter.
kommende konceter






Lej lundsgaard til musik
Lundsgaard kan også danne ramme om jeres eget musikalske projekt.
Anexet og Rustikken kan lejes til koncerter, prøver, indspilninger og andre musikproduktioner. Lokalerne har hver deres karakter og størrelse og giver mulighed for både mindre produktioner og arrangementer med et større publikum.
Er I på udkig efter et sted til en koncert, en indspilning eller et længere musikalsk forløb, hjælper vi gerne med at finde den løsning, der passer til projektet.
“Anexet er et smukt og indbydende indspilningsrum med en stor flot klang, som indbyder til kreativitet. Selve rummets æstetik er som skabt til livevideo-optagelser. Ligeledes er der en skøn lejlighed tilknyttet, så man har mulighed for et sted at spise eller diskutere processen undervejs i indspilningen.”
– musiker Simon Krebs
kulturforeningen for anexet
En del af koncerterne i Anexet gennemføres med honorarstøtte fra Statens Kunstfond og med kommunal medfinansiering fra Kerteminde Kommune. Støtten er en afgørende forudsætning for, at vi kan præsentere professionelle musikere på ordentlige vilkår og tilbyde et varieret koncertprogram af høj kunstnerisk kvalitet.
Med honorarstøtten fra Statens Kunstfond og den kommunale medfinansiering har vi mulighed for at fastholde og videreudvikle et ambitiøst koncertprogram, der rækker ud over de sikre valg og bidrager til et levende, mangfoldigt musikliv i Kerteminde Kommune – til gavn for både lokale og besøgende.
