om lundsgaard gods

Lundsgaard Gods- fra middelalder til moderne herregårdsdrift

Lundsgaard Gods er en af Danmarks ældre herregårde med rødder helt tilbage til senmiddelalderen. Den første skriftlige omtale stammer fra 1484. 

Landbrugsdrift prægedes af størstedelen af godsets historie: I 1800-tallet og frem var hovedbygningen omgivet af avlsbygninger, fæstegårde og et omfattende landbrugsareal under godsejerens ansvar. I nyere tid tager Lundsgaard Gods skridtet ind i det 21. århundrede med økologisk landbrug og skovdrift samt en betydelig kultur- og gæstevirksomhed.

Under ejerskab af Rudolf og Vini Iuel er den tidligere kostald fra 1880’erne renoveret og omdannet til kulturhuset Anexet – et moderne mødested for koncerter, konferencer og gæsteophold. 

Samlet set repræsenterer Lundsgaard Gods en kontinuerlig linje fra klassisk godsejerdom og landbrugsdrift til nutidens kombination af kultur, økologi og moderne herregårdsdrift.

Dyk ned i historien

Juel og stamhuset (1747–1800)

I 1747 købte etatsråd Jens Juel Lundsgaard for 28.000 rigsdaler. Han var sønnesøn af søhelten Niels Juel, der stod bag sejren i Køge Bugt i 1677. Jens Juel videreførte familiens tradition for at forene vision og drift. I 1763 ramte katastrofen, da den daværende hovedbygning – et bindingsværkshus fra renæssancen – brændte. Allerede året efter lod han godset genrejse i stor stil. Arkitekten Georg Dietrich Tschierscke stod bag den nye hovedbygning, opført 1765–1767 i senbarok og rokoko. Huset står i to etager over høj kælder, med mansardtag, 15 vinduesfag og et markant midterfremspring med dobbelte trapper. Den dekorative facade og de symmetriske linjer gør bygningen til et af de sidste store danske rokokoværker. I 1767–68 oprettede Jens Juel stamhuset Lundsgaard sammen med den nærliggende hovedgård Jershave. Formålet var at sikre ejendommen som samlet arvegods til hans datter Elisabeth Juel, gift Ahlefeldt-Laurvig. Ved år 1800 omfattede Lundsgaard omkring 444 hektar hovedgårdsjord og mere end 40 fæstegårde – et af Østfyns største godser.

Ahlefeldt-Laurvig-slægten (1800–1900)

Under Ahlefeldt-Laurvig-slægtens ejerskab gennem 1800-tallet oplevede Lundsgaard en stabil og veldrevet periode. Landbruget var hovedaktiviteten, og driften blev moderniseret i takt med landboreformerne. I 1845 hørte 45 gårde under godset, og i 1905 omfattede ejendommen 460 hektar, heraf 225 hektar agerjord. Mellem 1877 og 1881 blev de nuværende avlsbygninger opført efter tegninger af arkitekt August Klein, der specialiserede sig i herregårdenes landbrugsbygninger. De firlængede bygninger, placeret syd for hovedhuset, markerede overgangen til et mere effektivt og mekaniseret landbrug. Klein stod også bag en ombygning af hovedbygningens interiør i 1880’erne, hvor klassiske rum blev tilpasset moderne tiders behov. Selv om nogle ældre bygninger måtte vige for moderniseringen, blev helheden bevaret. Lundsgaard fremstod som et veldrevet, produktivt gods, der formåede at følge tidens udvikling uden at miste sin historiske tyngde.

Fra lensafløsning til ny slægt (1900–1940)

Første Verdenskrig og lensafløsningsloven af 1919 satte punktum for stamhusordningen, som i generationer havde sikret, at godset forblev udelt i familien. I 1927 overgik Lundsgaard til fri ejendom, og i 1939 blev det solgt til Hans Henrik Juel – efterkommer af søhelten Niels Juel. Med salget vendte godset symbolsk tilbage til Juel-slægten, næsten 200 år efter at Jens Juel havde genrejst det. I hovedbygningens store hal blev der opsat to vægmalerier, som skildrer Niels Juels søslag ved Femern og i Køge Bugt i 1677 – en hyldest til familiens maritime arv.

Lundsgaard i det 20. århundrede

I det 20. århundrede fortsatte Lundsgaard som et aktivt landbrug med fokus på forvaltning af jord og skov. Moderniseringer i driften og delvise frasalg af jord ændrede strukturen, men hovedgården og de historiske bygninger forblev intakte. Efter Anden Verdenskrig blev herregården gradvist åbnet mod nye funktioner, og flere af de gamle bygninger kom til at rumme boliger, lager og produktionsfaciliteter. Trods samfundsforandringerne bevarede Lundsgaard sin rolle som en markant og samlet ejendom i det østfynske landskab – stadig med hovedbygningen som centrum og de store marker og skove som ramme.

Godset i dag

Traditionelt stammer Lundsgaards indtægter fra land- og skovbrug, men i takt med den industrielle udvikling inden for disse to erhverv, stod godset tilbage med en masse utidssvarende bygninger, der enten skulle rives ned, eller finde andet formål. I starten af 2014 – og med en 50/50 Realdania finansiering – påbegyndtes renoveringen af den gamlekostald, der havde stået tom siden 1968. D. 23/6 2015 blev Kulturhus Anexet indviet af daværende Kulturminister Marianne Jelved.

vini & rudolf iuel

Lundsgaard Gods i Kerteminde ejes og drives af landmand Rudolf luel og jazzsangerinde Vini luel. Rudolf luel driver i dag bæredygtig skovbrug og økologisk landbrug, og står sammen med Vini bag renoveringen af godsets gamle kostald, der nu rummer det prisvindende kulturhus Anexet, Rustikken, Galleriet, Badehotel og Café Frits.

økologisk landbrug

Lundsgaard Gods omlagde i 2008 driften til økologisk landbrug og omfatter i dag 360 hektar ager. Produktionen koncentreres hovedsaglig om planteavl, med så stort et frøareal som det er muligt, inden for et optimalt sædskifte.  Markernes tætte beliggenhed til Storebælt giver et meget mildt og regnfattigt klima der er velegnet til produktion af frøafgrøder. 

bæredygtigt skovbrug

Skovene på Lundsgaard Gods er på 250 hektar og er delt i 6 skove. Der er offentlig adgang til skovene. Holmeskov, Tværbæks Lodning og Storskoven ligger umiddelbart rundt om hovedgården. Ladbyskoven, Tvinde Skov og Overkærby Skov ligger i det omliggende landskab som efterladenskaber fra udskiftningen i forbindelse med landbrugreformerne. Størstedelen er ren produktionsskov og en mindre del er eng, mose, overdrev og veje. Lundsgaard skoven er overvejende løvtræ, hvor størstedelen er bøg og eg.