bryllup på lundsgaard gods
det smukke er, at festen er op til jer
På Lundsgaard Gods får I smukke rammer om bryllupsfesten – men ingen færdig opskrift på, hvordan den skal være. Her får I friheden til at skabe den fest, I ønsker, og vælge de mennesker og leverandører, der skal være med til at gøre den til jeres.
I bestemmer menuen og vinene, blomsterne, borddækningen, musikken og alle de detaljer, der sætter jeres præg på dagen. Vi sørger for rammerne og det praktiske udgangspunkt med borde, stole, service og køkkenfaciliteter. Resten former I efter jeres egne idéer.
Og I får tid til at gøre jer umage. Allerede fra kl. 17 dagen før har I adgang, så der er ro til at dække op, pynte og gøre klar, inden gæsterne ankommer.
Brylluppet behøver heller ikke slutte, når musikken gør. Overnatning på Badehotellet og i ferielejligheden er en del af bryllupslejen, og næste morgen samles de overnattende gæster til morgenmad på Lundsgaard.
Fra de første forberedelser dagen før til morgenmaden dagen efter er der plads til at gøre brylluppet til jeres eget.
Det smukke er, at festen er op til jer.
når i vil gøre lidt ekstra ud af dagen
Ud over det, der er inkluderet i bryllupslejen, kan I tilvælge nogle af de særlige muligheder, som Lundsgaards omgivelser giver. Måske skal vielsen foregå under åben himmel, eller måske skal nogle af bryllupsbillederne have en helt særlig kulisse.
sig ja under åben himmel
Godset som bagtæppe
praktisk information og priser
Når I holder bryllup på Lundsgaard, får I god tid til at gøre festen til jeres egen. I har adgang allerede fra kl. 17 dagen før, så der er ro til at dække op, pynte og gøre klar, og helt frem til kl. 14 dagen efter.
Bryllupper har deres egen pris og egne betingelser, fordi I råder over rammerne i længere tid og på en anden måde end ved vores øvrige arrangementer. Herunder kan I se prisen, hvad der følger med, og hvilke praktiske tilvalg I har mulighed for at supplere med.
bryllupsleje - 75.000 kr.
det får i med
- Borde og stole
- Hvide stofduge
- Standardservice til XX personer
- Køkkenfaciliteter
- Vaser og fyrfadsstager
- Slutrengøring
